Ungeklub
I Familieklub.dk er der mulighed for at starte ungeklub op ved behov. Klubsystemet giver de unge mulighed for, at tale sammen om deres oplevelser med alkoholproblemer i familien.
Vi bestræber os på at der skal være to uddannede klubassistenter til de ugentlige møder. Der bliver udvekslet erfaringer og mødet bliver holdt som i en familieklub.
Til arrangementer og kurser er forældrene velkomne til at deltage. Ungeklubben og familieklubberne holder fælles familiekurser en gang årligt. Familiekurserne kan skabe mulighed for, at hele familien kan blive inddraget.
Familieklub.dks koncept bliver tilpasset i takt med samfundets evidensbaserede viden.
Klubassistentkursus på tværs af
De Nordiske Lande
I samarbejde med De Nordiske Lande: Norge, Sverige og Finland bliver der uddannet klubassistenter i Familieklubskonceptet. Senest har der været holdt et fem dages klubassistentkursus i Helsinki i 2018.
Der deltog medlemmer fra Finland, Norge og Danmark. Der blev anvendt simultantoversættere og derved blev kursets indhold forståeligt for deltagerne ud fra de forskellige sprog.